Komite Login
Når en tradition stadig efter 100 år er levende som aldrig før, må den rumme ganske særlige kvaliteter. Ringriderfesten i Sønderborg er med deltagelse af op mod 500 ryttere og 40000 gæster landsdelens største rytter-og folkefest.
Det er sommerens helt store begivenhed med mange festlige højdepunkter. Det store farverige rytteroptog kan opleves fredag og søndag præcis klokken 11.30. Optoget udgår fra Slotspladsen med store nationale og internationale marchorkestre, de hestetrukne musikvogne og ridende herolder. Optoget slutter på ringriderpladsen, hvor rytternes prestigefyldte kamp om at blive ringriderkonge- eller dronning foregår.
Alle fire festdage byder på masser af underholdning, tivoli og musik for alle aldersgrupper. Aften-og nattetimerne er for rigtig mange præget af både fest og farver i de store stemningsfyldte danse-og restaurationstelte. Et af ringriderfestens særlige højdepunkter er mandagens helt unikke ringriderfrokost, hvor ikke mindre end 1400 mænd deltager hvert år.
Til ringriderfestens traditioner og kvaliteter hører tattoo med de store marchorkestre, der altid tæller de meget populære og dygtige engelske militærorkestre, byens egen garde- Sønderborg Garden- og andre skiftende orkestre fra ind- og udland. En stemningsfyldt oplevelse er det afsluttende lys-tattoo mandag aften, der kulminerer med et kæmpe festfyrværkeri i sommernatten.
Selve ringridningens rødder går helt tilbage til middelalderen, hvor ringridning var en både populær og frygtet underholdning i de europæiske konge- og fyrstedømmer. Frygtet fordi ringridning indgik i de barske ridder-kampe, ofte med livet eller førligheden som indsats. Det barske, det farlige var nok taget ud af ringridningen, da den kom til Danmark, hvor det var kong Christian III og hans søn Frederik II, der i 1500-tallet indførte og ændrede ridderkampen til rytterdyst. Der er dog kong Christian IV, der regnes som den første royale ringrider nogensinde. Ved hans kroning i 1596 blev der arrangeret ringridninger over flere dage og med deltagelse fra Europas kongehuse og fyrstedømmer. Christian IV var selv en ivrig ringrider og deltog i ringridninger både i Danmark, England og Tyskland.
Der skulle dog gå tre århundreder, før ringridersporten for alvor bredte sig til Sønderjylland. Fra begyndelsen af 1800-tallet er der beretning om, at ringridning indgik i landsbyfester. I 1845 havde hertug Christian August af Augustenborg og hans gemalinde sølvbryllup. I festlighederne indgik en storslået ringridning med deltagelse af 450 ryttere fra hele Als.
Ringriderfesten i Sønderborg, som den kendes i dag, blev organisatorisk stiftet i 1888, men ring-riderfest nummer 100 blev først holdt 110 år senere, i 1998. Det hænger sammen med at sådanne arrangementer blev forbudt under de to verdenskrige og på grund af mund- og klovsyge. Ringriderfesten i Sønderborg har levet i to århundreder, og er gået stærk og livskraftig ind i det tredje århundrede og i det nye årtusinde.
Reglerne for ringridersporten er i dag næsten uforandrede fra 1888. Ringridningen foregår i 22 baner, i ringridersproget kaldet galger, hvor ringen er ophængt i en lås i et reb mellem galgens to stolper. Galgen er 14 m lang. I hver galge er der en ringholder, som sørger for, at ringen sættes i låsen, samt hæver og sænker låsen med ringen efter rytterens ønske. Det lyder vanligvis sådan, når ringen ønskes løftet højere op: E edde wedde høje - skal ringen E ledde wedde laue.
En skriver i hver galge noterer på EDB-lister, om den enkelte rytter tager ringen eller ej.
Fordelingen af rytterne i galgerne sker i henhold til de områder, r ytterne kommer fra. Hver galge har en forrider, som er ansvarlig for afviklingen i sin galge. Rytterkomitéens medlemmer, kendetegnet ved en særlig sløjfe, leder og afgør selve ringridningens anliggender.
Ridekort skal løses af samtlige ryttere. Laveste rytteralder er fastsat til 6 år.
Rytterne skal være ensartede påklædt: Mørk jakke, hvide benklæder og hvid kasket samt sorte lange støvler og der må ikke være reklamer på rytter eller hest. Lansen skal være hvid. Den er 1,86 m lang med en bly-spids og med vægt i bunden.
Alle ryttere såvel kvindelige som mandlige og børn deltager i konkurren cen om Konge-, Kronprins- og Prinsetitlen.
Rytterne dyster i rækkefølgen: Forrider, piger efter alder, mænd efter alder. Børn under 15 år rider i deres egne galger.
Ringen skal tages i galop, trav gælder ikke. Ringen er taget, når den hænger på spidsen af lansen. Det er altså ikke nok at støde den af. Der må kun vendes een gang ved hvert ridt i galgen.
Hvor i Sønderjylland rytteren kommer fra, kan næsten aflæses af måden, lansen holdes på. På Vesterkanten holdes lansen mellem tommel og pegefinger i skulderhøjde, og fra øst i det sønderjydske holdes lansen ved hoften og mellem tommelen og de øvrige fingre. Rytterens ideelle stilling i øjeblikket, hvor ringen skal spiddes med lansen, er, at rytteren læner sig mod højre, og hesten holdes til venstre med rytterens blik stærkt fokuseret på ringen.
Hullet i ringen har forskellig størrelse. Der startes med en ring, hvis hul er 22 mm. Ved Kongeomridningen har ringen en hulstørrelse på 17 mm. Derefter mindskes hulstørrelserne til 13 og 10 mm. Er der fortsat mange ryttere, der tager disse ringe, sættes en ring i med 5 mm hulstørrelse. Alle ringe har en hvid forside, der vender mod rytteren. Bagsiderne har forskellig farve, så forrideren altid ved, hvilken ring, der rides efter. Er der stadig mange ryttere, der tager 5 mm ringen, vendes denne, så dens sorte side vender mod rytteren. Det gør det særdeles svært for rytterne overhovedet at se det lille hul i ringen.
Samtlige ryttere rider 24 gange gennem galgen med en pause efter 12 omgange. De ryttere, der tager ringen alle 24 gange, har kvalificeret sig til den store finale: Kongeomridningen. Den rytter, som derpå tager flest ringe er Konge/Dronning og får Kongepræmien. Derefter følger Kronprinsen og Prinsen med respektive gevinster. Øvrige gevinster fordeles efter opnået antal ringe indenfor aldersgrupperne.
Ærespræmie tilfalder de ryttere, der har taget de 3 sidste ringe under fredagens ridning. I øvrigt er samtlige rytterpræmier udstillet i Tombola-Lodseddelteltet.
Aldersgrupperne:
Mænd:
15 - 29 år, 30 - 39 år, 40 - 49 år, 50 - 59 år, 60 - 69 år, 70 - 79 år, 80 - 89 år og over 90 år.
Damer:
15 - 16 år, 17 - 19 år, 20 - 24 år, 25 - 29 år, 30 - 39 år, 40 - 49 år og over 50 år.
Børn:
6 - 10 år, 11 - 14 år.
Rytterne kaldes frem til præmieoverrækkelse ca. kl. 20.30 ved Musik- tribunen, hvorefter Rytteroptoget starter gennem byens gader til Slottet.
Ringridningen søndag den 12. juli 2009
Konge: Hans Nielsen, Bredebro
Kronprins: Carina Jessen, Frørup ved Christiansfeld
Prins: Hans Nicolaisen, Dybbøl
Ringridningen fredag den 10. juli 2009
Konge: Line Breum Søberg, Vedsted - i midten
Kronprins: Jesper Kohls, Nr. Rangstrup - til venstre
Prins: John Drøhse, Rens - til højre
