Komite Login
Velkommen til Ringriderfest i Sønderborg
Rytteroptog, en festklædt by, musik i gaderne og glade mennesker. Det er ringriderfest i Sønderborg.
Klikker du dig rundt på hjemmesiden, kan du finde information om alle de spændende aktiviteter, som finder sted i de fire dage, hvor Sønderborg står i ringridningens tegn.
Oplev rytterne dyste i galgerne fredag og søndag, se optoget gennem byen, lyt til den herlige musik på gader og stræder, og se det store tattoo og festfyrværkeri på ringriderpladsen.
Børnene har deres helt eget land. Her sker der noget hele tiden.
Når mørket falder på tændes lysene på ringriderpladsen og festen fortsætter med musik i teltene eller i tivolis mange forlystelser.
Jeg håber, du vil gøre flittigt brug af de mange tilbud, vi har tilrettelagt. Velkommen til vores fest.
Peter Hansen
Man tilmelder sig / køber ridekort ved at ringe til en af nedenstående forridere. Alle skal løse ridekort, men børn under 14 år rider gratis med.
Vi mødes på slotspladsen i Sønderborg fredag og søndag senest kl. 11.00. Dagene starter med et stort festligt optog igennem byen til ringriderpladsen. Her afholdes konkurrencen, hvor der er rides om samlede præmier på over kr. 250.000. Dagene slutter på Slotspladsen i Sønderborg efter endnu et festligt optog gennem byen. Forventet sluttidspunkt er ca. kl. 20.30.
Påklædning: Hvid ringriderhue, sort jakke, hvide benklæder, lange sort støvler, hvid skjorte med hvidt slips. Lansen skal være hvid.
Børnelandskema11.doc
...