Komite Login
Når Børnenes cykelringridning ved Ringriderfesten i Sønderborg afvikles bliver det med ekstra flotte præmier sponsoreret af Fri Cykler på Alsgade. Cykelringridningen er åben for børn op til 14 år og det er helt gratis at deltage, ligesom der uddeles gratis pynt ved indskrivningen.
- Vi ser rigtig meget frem til et flot cykeloptog anført af Sønderborg Gardens sambaorkester. Sidste år lavede vi en ny rute og det giver heldigvis mulighed for at endnu flere kan se med, siger Benny Engelbrecht, der er formand for ringriderfestens børnekomite.
Allerede fra klokken 12:30 kan man indskrive deltagerne i en af de tre alderskategorier 0 6 år, 7 9 år og 10 14 år. Der er præmier til de bedste i alle alderskategorier og i kategorien bedst pyntede cykel.
Optoget starter kl. 13.30 lørdag og går fra Fri Cykler på Alsgade, via Perlegade til Ringriderpladsen. Udover Sønderborg Gardens Sambaorkester der fører børne-cykelringriderne gennem byen til ryttergalgerne og er også maskotten Maliq fra Broager Sparekasse med i optoget. Maliq deler lidt mundgodt til de mange der følger optoget på vej.
Arrangementet er gratis at deltage i og de forældre der følger optoget, kommer naturligvis gratis ind på Ringriderpladsen.
For evt. yderligere information kontakt
Formanden for Børnekomiteen, Benny Engelbrecht, tlf.: 33 37 40 22