Komite Login
Ringriderfesten i Sønderborg har i år fået trykt 17.000 lodsedler. Det er 2.000 flere end normalt, og det er med til at sikre, at der udbetales et større beløb til foreningslivet. Kravet er at minimum 35 pct. af indtægten ved salg af lodsedler skal udloddes til foreningslivet.
Baggrunden for beslutningen om at øge antallet af lodsedler, er, at det populære lotteri de senere år tidligt har måttet melde alt udsolgt. Det håber man naturligvis også i år, men nu holder oplaget måske et par timer længere.
Årets hovedgevinst i lotteriet er et gavekort på 20.000 kr. til en rejse med Toprejser.
Samlet har lotteri- og tombolakomiteen i år flere end 32.000 gevinster til en samlet værdi af over 150.000 kr. Blandt de større gevinster i tombolaen er en brændeovn til en værdi af 10.000 kr. udsat af Byens Pejse og et komplet festarrangement til 60 personer skænket vaf P3 Telte. Gevinsten omfatter alt fra telt, stole, duge til opvask. Det eneste man selv skal spekulere på er mad og drikke, og hvem der skal med.
Også i år vil Johnna og Leif Maibom besøge tombolaen søndag eftermiddag, hvor de uddeler gratis revybilletter til nogle af tombolaens spillelystne kunder. Det er en aktivitet, der traditionelt er et stort tilløbsstykke.
For evt. yderligere information kontakt:
Formand for Lotteri og tombola komiteen, Hans Ove Jensen, tlf. 24 21 00 01